Ergonomi i hverdagen

Afholdes af
Søren Hald
Varighed
1,5 timer
Hvorfor er det ikke nok at justere stol og bord? Ergonomi stopper ikke ved hæve-sænkebordet. Kroppen påvirkes af bevægelse, gentagelser, pauser, vaner og kultur. Dette foredrag giver et samlet blik på, hvad der faktisk gør en forskel.
Foredragets hovedemner:
Moderne ergonomi i 2025
De 5 vigtigste indsatsområder
Variation, vaner og bevægelse
Ledelsens rolle i forebyggelse
Fysisk efteruddannelse
Træning som forebyggelse
Hvad handler foredraget om?
Ergonomi kan hurtigt blive noget, vi taler om, men sjældent får gjort noget ved.
I “Ergonomi i hverdagen” får deltagerne en konkret forståelse for, hvorfor nogle ergonomiindsatser virker, og andre dør stille i en skuffe. Vi arbejder med ergonomi i praksis: hvordan belastning opstår, hvordan arbejdsgange påvirker kroppen, og hvorfor kultur og ledelse spiller en større rolle, end man tror.
Foredraget samler Søren’s 20 års erfaring fra arbejdspladser i en forståelig ramme: De 5 indsatsområder, der faktisk skaber fysisk velvære på arbejdspladsen.
Variation er kongen – kroppen trives med bevægelse og afveksling.
Fysisk efteruddannelse – medarbejdere skal forstå deres krop, ikke bare justere den.
Vaner og adfærd – det hjælper ikke at vide det rigtige, hvis hverdagen trækker i en anden retning.
Stil krav og følg op – ergonomi virker først, når nogen tager ansvar for den.
Træning som forebyggelse – den mest dokumenterede vej til trivsel og robusthed.
Foredraget er levende, involverende og leveret med et glimt i øjet, for faglighed må gerne være både seriøst og sjovt. Vi bruger genkendelige eksempler fra virkelige arbejdspladser og humoristiske pointer, der gør det let at spejle sig i problemstillingerne.
Det er konkret, anvendeligt og giver et fælles sprog for ergonomi, som kan omsættes til handling bagefter.
Praktisk element
Foredraget indeholder en aktiv del, hvor deltagerne introduceres til enkle og effektive elastikøvelser målrettet de mest belastede områder i arbejdslivet. Øvelserne kan udføres i arbejdstøjet og tilpasses forskellige fysiske niveauer.
Alle øvelser er efterfølgende tilgængelige via RedMinKrops’s træningsportal, så indsatsen ikke stopper, når foredraget slutter.
Hvad tager deltagerne med sig hjem?
Et samlet og opdateret blik på ergonomi i arbejdslivet
Indsigt i de 5 vigtigste indsatsområder, der skaber reel forebyggelse
En forståelse af samspillet mellem krop, kultur og kontekst
Konkrete perspektiver, der kan omsættes til handling i organisationen
Hvornår giver det mening at booke foredraget?
Når I:
Vil løfte ergonomi fra enkeltstående tiltag til en samlet indsats
Oplever, at justeringer af udstyr ikke er nok
Ønsker at involvere både medarbejdere og ledelse i forebyggelsen
Vil arbejde strategisk med fysisk trivsel og arbejdsmiljø
Det fungerer særligt godt som oplæg for større medarbejdergrupper, arbejdsmiljøorganisationer eller ledelsesteams, der ønsker at skabe reel forandring.